Fødevarer og drikkevarer er big business når man som landsdækkende grossistkæde leverer ud til hele Danmark.  

  

Som en moderne købmand, der leverer fødevarer, drikkevarer og nonfood-artikler ud til alt fra den lille pølsevogn til restauranter, storkantiner, plejehjemskøkkener eller kroer, sygehuse, bagere og cafeterier skal vi bag facaden på en koncern med en milliardomsætning.  

  

Med specialisering i produkter på køl, frost eller tørlager skal vi have en spændende rundtur, hvor vi ser både lager, pakning, specialindrettede lastbiler, der sikrer højpræciserede leverancer.  

  

På denne aften bydes vi velkommen af Direktør Claus Graakjær og Salgschef Flemming Lønberg, der foruden bespisning vil give indblik i virksomhedens histore, udvikling, dagligdagens udfordringer og fremtidige muligheder.  

  

Da vi slår dette spændende arrangement sammen for både Junior og Senior Chamber afdelingen, giver det mulighed for at netværke på tværs og evt. invitere en potentiel gæst med.  

 

Kl. 17:30 Ankomst

Kl. 18:00 Velkomst og Rundvisning

Kl. 19:00 Spisning samt oplæg v. Direktør Claus Graakjær og Salgschef Flemming Lønberg

Kl. 21:30 Afdelingens Kvarter

Kl. 22:00 Tak for i aften